United Components – RNA’s eneforhandler i Skandinavien

United Components er udpeget til RNA’s eneforhandler i Skandinavien.

Det er med stor stolthed at vi kan meddele at United Components A/S er udpeget til officiel eneforhandler for RNA i Skandinavien.

Ved indgåelse af samarbejdet med RNA, kan vi fastholde og udbygge den position vi har opbygget igennem de sidste 15 år, som en af markedets stærkeste udbydere af rådgivning og salg af fremføringssystemer til de største kunder i Skandinavien.

RNA er grundlagt i 1898 som „Rheinische Nadelfabriken AG“ der lavede søm, hvortil man udviklede sine egne vibratorsystemer.

I 1968 udskiller man sin egen maskinfabrik med fokus på vibratorsystemer under sit eget navn, ”Rhein-Nadel maskinfabrik”, som i daglig tale kommer til at hedde RNA.

Siden da, har udviklingen kun gået opad. RNA har gennem årene leveret systemer til alle brancher og kunder, og man kan finde løsninger fra RNA ved hovedparten af alle store industrifirmaer på kloden.

Årsagen til RNA’s succes, har været ypperlig kvalitet og knowhow, kombineret med en innovativ indstilling og høj service. Således er RNA over årene gået fra udelukkende at være leverandør af traditionelle vibratorsystemer, til leverandør af alle aspekter af fremføringsløsninger med robotter mv.

Det er i dag alment anerkendt, at RNA er verdens største udbyder af komponenter for fremføring samt Europas største på vibratorløsninger. Det er de med deres ca. 400 medarbejdere, produktion på 7 forskellige fabrikker og med fremstilling af mere end 1.500 fremføringssystemer om året.

Vores tætte samarbejde med Europas største leverandør af vibrator- og fremføringssystemer RNA, giver os adgang til nogle helt unikke kompetencer og viden omkring fremføring, som ingen andre i verden.

Scroll til toppen