Vi leverer tryghed og gode idéer

Når serviceansvarlige Klaus Daugaard møder på arbejde hos United Components er hans hverdag fyldt med opgaver, hvor det at kunne lytte og omsætte kundens behov til brugbare automatiseringsløsninger er alfa & omega.  United Components er nemlig andet og mere end bare kvalitetsprodukter.

”Vi leverer tryghed og gode idéer”, siger Klaus Daugaard. ”Det er det, der gør os fortjent til at blive valgt som leverandør til hele projektet. At vi kan levere viden, knowhow og fuldstændig tilpassede løsninger – det er tryghed for kunden.”

Værner om troværdigheden

Når United Components leverer løsninger i basismaskiner, vibratorsystemer, håndteringsløsninger, gribesystemer, støddæmpere, skrue- og pressesystemer til industrien, har de den samlede løsning i fokus, snarere end enkeltkomponenterne alene.

”Det lyder måske banalt, men kundens succes er vores succes.”, siger Klaus Daugaard. ”Vi vil være dem, der imødekommer kundernes behov for de bedst mulige løsninger og derfor er vi heller ikke blege for at sende opgaven videre, hvis vi kan se, at vi ikke er de rigtige til at løse den. Det sker ikke ofte, men når det gør, gør det ondt. Vi må evaluere, vurdere og justere – men først og fremmest må vi værne om vores troværdighed og ikke gå på kompromis, blot for at få lov til at levere det næstbedste”.

Flere kriterier skal være opfyldt

Og der er flere kriterier, der skal være opfyldt, for at virksomheden af et ærligt hjerte kan garantere kunden den bedste løsning. Klaus Daugaard nævner: ”Det system vi udvikler til kunden, skal have en lang levetid. Det er dyrt at starte nye processer op og vi ved, at kunden sjældent har tid til at tage chancer. Systemet skal være enkelt at anvende for den procesoperatør, der kommer til at stå med det. Det skal være nemt at implementere og så skal løsningen kunne køre med et minimum af service og vedligeholdelse. Når de punkter kan vinges af, ved vi at vi lever op til vores målsætning om kvalitet, holdbarhed og effektivitet og det sikrer vores berettigelse, som bindeledet mellem kunde og producent, gennem hele projektfasen.”

Den strategi har været en succes. United Components har siden virksomhedens opstart i 2003 leveret komponenter og systemer til automation for mere end 300 mio. kr. Langt størstedelen af de systemer virksomheden har udviklet, er fortsat i drift.

High-end komponenter og knowhow

”Vi samarbejder kun med leverandører af high-end komponenter fra de mest innovative producenter i Europa. Dertil kommer, at vi lytter, spørger, tænker, analyserer og undersøger. Vi forstår kundens behov og vi taler deres sprog.”, siger Klaus Daugaard og tilføjer, at virksomheden disponerer knap 20.000 varenumre og dermed kan sammensætte et program med komponenter fra én samlet leverandør.

Tættere på – fra start til slut

Således navigerer Klaus Daugaard og kollegerne hos United Components dagligt i et innovativt samspil mellem de bedste løsninger i basismaskiner, vibratorsystemer, håndteringsløsninger, gribe- og støddæmpere, skrue- og pressesystemer.

”Vi holder det nødvendige fokus og håndterer dagligt serviceopgaver i bred forstand, fejlfinding, idriftsættelse, designforslag og teknisk support”, slutter Klaus Daugaard, der ser det som en stor tillidssag, at få lov til at udvikle de mest optimale applikationer og i sidste ende den bedste løsning. ”Det er grunden til vores succes. Vi er simpelthen tættere på – fra start til slut.”

United Components A/S er en danskejet virksomhed, der siden starten i 2003 har udviklet og leveret komponenter for automatisering. Virksomheden tilbyder udvikling, knowhow og rådgivning i basismaskiner, vibratorsystemer, håndteringsløsninger, gribesystemer, støddæmpere, skrue- og pressesystemer til industrien. United Components A/S har igennem de sidste 15 år opbygget en position, som en af markedets stærkeste udbydere af rådgivning og salg af automatiseringssystemer til nogle af de største industrier i Skandinavien. United Components’s løsninger er fremstillet i bedste kvalitet, fuldt dokumenteret og konstrueret i 3D. Virksomheden leverer til stort set alle brancher, fra medicinalbranchen til støberibranchen.

 

Scroll til toppen