Vi har budt Christian Torp velkommen i Konstruktionsafdelingen
Den fortsat øgede efterspørgsel på vores ASTRO fødesystemer, har for alvor givet vores Konstruktionsafdeling vokseværk. Vi har derfor haft fornøjelsen af at tilføje endnu et skrivebord og udvide teamet med Christian Torp, der er blevet ansat som Design Engineer.
Christian kommer oprindeligt fra den lille by, Tinglev, i det Sønderjyske, hvor han er uddannet Bygningssnedker. De første mange år af hans arbejdsliv, er derfor gået med at producere special butiksinventar, køkkener og bådaptering.
Desværre blev Christian ramt af en skade for et par år siden, der betød, at han ikke længere kunne holde til det fysisk, hårde arbejde. Han valgte derfor at sadle om i tilværelsen og starte på uddannelsen som Produktionsteknolog i Odense, som han færdiggjorde i sommers.
Vores tidligere Praktikant, nu kollega, Danni, var også at finde på skolebænken sammen med Christian. Den relation ledte Christian forbi os i Middelfart, og her blev der hurtigt konstateret, at en “gammel” træmand, sagtens kan lære nye tricks!
Christian er i dag bosat i Horsens, og når han ikke bruger sin dagligdag på fødesystemer og automationsløsninger, interesserer han sig for historisk formidling af middelalderen, når han ikke passer på de unge mennesker til Smukfest, gennem sit arbejde som frivillig.