Rolf Schmidt Industri Plast fortæller om deres nye Doosan M0609 cobot

Nyheder

April 2023

Tag et kig indenfor hos Rolf Schmidt Industri Plast i Kolding, der har stor erfaring med implementering af robotter i produktionen.

Rolf Schmidt Industri Plast blev grundlagt tilbage i 1978, men er, trods de mere end 45 år i branchen, en topmoderne virksomhed med hovedsæde i Kolding. Virksomheden bearbejder termoplast og yder teknisk rådgivning. Der produceres udelukkende kundetilpassede emner på underleverandør basis. Det forudsætter et tæt samarbejde med kunderne, hvor høj faglig ekspertise, korte leveringstider og høj leveringssikkerhed er grundstenen i Rolf Schmidt.

Kunderne findes primært i fødevare- og medicinalindustrien. Maskinerne i fabrikshallen kører i 2 holdsskift for at udnytte maskinparken optimalt.

Robotautomation

Det er mere end 10 år siden, at Rolf Schmidt begyndte at kigge på, hvordan produktionen kunne optimeres ved hjælp af robotteknologi. Man var dog forsigtig med at gøre den helt store investering på det endnu ukendte område. Derfor faldt valget på en lille, kollaborativ robot.

Robotten blev sat til at flytte råemner ind i en CNC-maskine og tage det færdigbearbejde emne ud igen. Tanken var, at robotten skulle servicere CNC-maskinen på serier i størrelsesordenen 100-200 stk. Det blev dog hurtigt konstateret, at det var så let at omstille produktionen, at selv små serier på 10-20 stk. kunne betale sig at robotautomatisere. Med mere blod på tanden inden for robotteknologi blev produktionen herefter stødt udvidet med flere små og mellemstore kollaborative robotter samt foreløbig 3 industrielle robotceller.

Innovation og udvikling

Rolf Schmidt har formået at være en særdeles solid virksomhed i rigtig mange år trods udsving i både industrien og verdensøkonomien. En del af hemmeligheden findes i den kompromisløse jagt på nye løsninger og teknologier. Derfor er Rolf Schmidt konstant ude og afsøge markedet for at sikre sig de rette løsninger i produktionshallen, hvorfor det også var nærliggende at kigge på andre kollaborative robotproducenter. Det ledte til et besøg hos United Components i Middelfart, hvor de kollaborative robotter fra Doosan Robotics, der er kendt som generation 2.0 indenfor cobots, blev vist frem og demonstreret. Robotterne udmærker sig ved at have momentsensor i alle led, som giver den højeste følsomhed og sikkerhed, der kan opnås med en kollaborativ robot.

Valget faldt herefter på en M0609 Doosan robot med en lasteevne på 6kg og en rækkevidde på 900 mm. med 2 GEP5006 elektriske gribere fra Zimmer Group monteret på en vinkelflange. Robotten servicerer i dag en DMG maskine, og kan, ved hjælp af de 2 gribere, fjerne det færdigbearbejdede emne fra skruestikken i maskinen og herefter placere et råemne i skruestikken, uden at skulle ud og ind af maskinen mellem skift.

Du kan se robotten arbejde i videoklippet og høre hvilke erfaringer Rolf Schmidt har gjort sig med skiftet til Doosan Robotics:

Læs vores seneste nyheder

Tabte du dit emne?

Tabte du dit emne?

Tabte du dit emne?Nyheder Med GEP2000 serien fra Zimmer Group er dit emne altid i sikre hænder!GEP2000 serien fra Zimmer er nemlig udstyret med en selvlåsende mekanisme, der automatisk sikrer og...

UFM Precision5

UFM Precision5

UFM Precision5 fra PROMESSNyheder Høj præcision til opgaver, der kræver små kræfter og maksimal nøjagtighed!UFM Precision5 er en avanceret præcisionspresse skabt til montage- og samleopgaver med...

UNITED COMPONENTS A/S

Korsholm Alle 21
5500 Middelfart
Danmark

Tlf.: +45 64 40 09 70

CVR: 27154948